På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

DI Managementrådgiverne kritiserer Statens Indkøbs annullation af udbuddet 'Managementaftalen'

Moderniseringsstyrelsen har annulleret det igangværende udbud og derved skabt høje tilbudsomkostninger, hvilket DI Managementrådgiverne kritiserer og ønsker dialog om.

Som mange af jer ved annullerede Statens Indkøb den 14. september det igangværende udbud af en forpligtende fællesstatslig managementkonsulentaftale. Det er planen, at aftalen vil blive genudbudt hurtigst muligt.

Om årsagen til annullationen har Statens Indkøb meddelt, at ”.. der i forbindelse med spørgsmål/svar er blevet besvaret spørgsmål, der har medført tvivl om, hvordan evalueringen af de indkomne tilbud vil foregå.”

Managementrådgiverne har kritiseret annullationen og har i den forbindelse peget på de store tilbudsomkostninger i forbindelse med udbuddet. Samtidig har Managementrådgiverne bedt Statens Indkøb om at uddybe præcist hvilke svar, der har givet anledning til tvivl, hvilket ikke er sket. Managementrådgiverne har lagt vægt på, at genudbuddet sker så hurtigt som muligt, og at det vil være muligt for tilbudsgiverne at genbruge mest muligt af det tidligere afleverede materiale.

Managementrådgiverne har også tidligere været kritisk overfor, at Statens Indkøb vælger at udbyde en forpligtende aftale, der dermed vil afskære styrelser og ministerier fra at købe managementkonsulentydelser af mindre specialiserede nichevirksomheder uden for aftalen, hvis opgaverne ligger over EU’s tærskelværdier.

Yderligere fremrykkede Statens Indkøb fristen for modtagelse af tilbud med over en måned, så fristen blev i starten af juli.

Oven på dette forløb har Managementrådgiverne aftalt med Moderniseringsstyrelsen at tage en grundig dialog om, hvordan styrelsen kan medvirke til og tage ansvar for at sikre lavere transaktionsomkostninger i udbud og indkøb i staten.

 

Læs bekendtgørelsen:
Her kan du læse Moderniseringsstyrelsens bekendtgørelse om annullering af udbuddet
Kontakt:
Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 3569
Mobil: +45 2465 8422
E-mail: knadi.dk
PUBLICERET: 05-10-2017 OPDATERET: 11-10-2017