På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Statens brug af konsulenter

I den offentlige sektor er der med god grund fokus på, at pengene bliver brugt bedst muligt. Men den tilbagevendende kritik af statens brug af konsulenter fokuserer udelukkende på, hvor mange penge staten bruger på konsulenter. Hvis man vil have et retvisende billede af, hvilken rolle de eksterne konsulenter spiller i det offentlige, må man også indregne den værdi, konsulenternes arbejde tilfører.
Lad os få fakta på bordet om statens brug af konsulenter

Diskussionerne om statens brug af rådgivere og konsulenter er i øjeblikket i fuld gang. Indfaldsvinklen er den sædvanlige om, hvordan staten spilder vores skattekroner på konsulenter, der leverer varm luft og tomme teorier. Med andre ord en debat fuld af fordomme.

Lad os derfor få fakta ind i debatten. Fakta er at mange dygtige konsulenter hver dag hyres som specialister på komplekse områder til at løse opgaver i staten og i resten af den offentlige sektor – for slet ikke at tale om den private sektor – i samarbejde med deres kunder. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Lad os fokusere på samarbejdet og den værdi, der faktuelt skabes gennem samarbejdet mellem konsulenter og det offentlige.

- Henriette Søltoft,
Branchedirektør, DI Rådgiverne og DI Managementrådgiverne

Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Læs vores fakta om statens brug af konsulenter her: Statens brug af konsulenter

Private rådgivere eller ej

Erfaringen viser, at det ofte betaler sig at bruge eksterne rådgivere. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår rådgiverne bruges.

For at hjælpe de offentlige ledere med at vurdere, hvornår der er behov for hjælp udefra, har DI Rådgiverne sammen med en række offentlige myndigheder udviklet forskellige redskaber, heriblandt en beregningsmodel, der gør det muligt at analysere, om det er en god idé at benytte sig af ekspertise udefra, eller om opgaven skal løses internt.

Statens indkøb af konsulentydelser i 2018 er på niveau med 2017

Statens indkøb af konsulentydelser er på 4,6 mia. kr. i 2018, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til 2017. Der er sket en forskydning i statens forbrug af konsulenter mod it-konsulenter, mens forbruget af managementrådgivere mv., er gået tilbage. Staten købte i 2018 flere it-konsulenter end ej-it konsulent-ydelser. Særligt udførende IT-konsulenter inden for drift og udvikling er steget – specielt i Skatteministeriet. Medregnes advokatydelser, revisionsydelser, køb fra rådgivende ingeniører og arkitekter samt køb inden for kategorien markedsføring og oplysning opgøres statens køb af rådgivning til 6,3 mia. kr. i 2018.

Knap 20 pct. af statens indkøb er konsulentydelser inden for managementrådgivning, herunder generelle analyser, økonomiske analyser og rapporter, budgetundersøgelser, strategi-, transformation-, og ledel-sesudvikling og effektivisering i staten. Som eksempler kan nævnes:

Som eksempler kan nævnes:
•En samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne ved en central blødgøring af drikkevandet i Danmark.

•Implementering og metodeudvikling af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i kommunerne. Rådgivning til DSB i forbindelse med DSB’s anskaffelse af nye tog og lokomotiver til udskiftning og forenkling af eksisterende materiel.

•Levering af rådgivning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved udarbejdelse af vejledninger om udbud i byggeriet.
•Forretningsvendt rådgivning til SKAT, så rettigheder og forpligtelser i it-kontrakterne efterleves og opnås.

•Bistand til kortlægning af kompleks IT– og kontraktportefølje og bistand med overdragelsen af denne til Energinet.

•Udbudsbistand til Hanstholm Havn ved gennemførelse af et stort EU-udbud med forhandling om udvidelse af havnen mv.

Godt 30 pct. af statens indkøb består af it-konsulenter inden for drift og omkring 30 pct. er it-konsulenter inden for udvikling (it-udviklings og anskaffelsesopgaver).

Moderniseringsstyrelsen medregner umiddelbart ikke udgifter til advokater, revisorer, rådgivende ingeniører og arkitekter samt køb til markedsføring og oplysning (markedsføring og kommunikation, kampagner og oplysning til borgerne, meningsmåling mv.) som konsulentudgifter. Det skal nævnes, at staten brugte omkring 1.100 mio. kr. på advokatydelser, knap 400 mio. kr. på ingeniører og arkitekter, knap 130 mio. kr. på markedsføring og oplysningskampagner samt knap 50 mio. kr. på eksterne revisorer i 2018. Statens samlede køb af rådgiverydelser opgøres således til 6,3 mia. kr. i 2018.

Som eksempler inden for markedsføring og oplysning kan nævnes:
•Video for at undgå at unge starter med at ryge (Sundhedsstyrelsen).

•Video til tidlig forebyggelse af Vold for Ministeriet for ligestilling.

•Ny ”Boligejer.dk” gør det nemmere at holde styr på data, regler og procedurer som boligejer for Erhvervsstyrelsen.

Se uddybende fakta i menuen til højre.

Kontakt
Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3654
Mobil: +45 2088 3919
E-mail: hesdi.dk
PUBLICERET: 13-05-2019 OPDATERET: 13-05-2019