På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Organisering hos Kromann Reumert og Geelmuyden.Kiese

Sille Stener, Kromann Reumert, og Maria Steno, Geelmuyden.Kiese, holdt begge oplæg om organisering i rådgivningsvirksomheder på Topledermøde 2012. Læs mere her og se deres præsentationer.

Geelmuyden.Kiese: Organisationsstruktur

v/ Maria Steno, adm. direktør i Geelmuyden.Kiese Danmark (GK).

I 2010 besluttede virksomheden at gå bort fra den traditionelle partnermodel, og i stedet nedsætte en direktion. Årsagen var, at antallet af ansatte var vokset, men indtægten var derimod faldet.

Overgangen fra partnermodel til administrerende direktører har betydet, at GK er blevet mindre person-afhængig, og er derfor mindre sårbar overfor ændringer i partnergruppen. En anden fordel er, at der nu er formuleret klare mål, både for ledelsen og for partnerne.

Men ændringen medfører også enkelte udfordringer - for det er afgørende, at den udpegede direktion er i stand til at lede partnere, og at partnere accepterer at afgive magt og blive ledet.

Kromann Reumert: Organisation og forandring

v/ Sille Stener, Director of Corporate Strategy & Branding, Kromann Reumert.

Kromann Reumert, en typisk partnerdrevet organisation, har gennem de sidste 5 år gennemlevet store organisatoriske forandringer.

En gennemgribende intern strategiproces førte til, at man i stedet for en række funktionschefer, der refererede direkte til managing partner, udpegede en direktion, som i dag står for den daglige drift og ledelse af virksomheden. Direktionen består af en managing partner samt direktører for salg/marketing, finans/it samt HR. Kun managing partner er jurist.

Organisationsændringerne har bevirket, at Kromann Reumert i dag har en større administration end før, men virksomheden tjener til gengæld flere penge, fordi uddelegeringen af opgaver betyder, at de ansattes kompetencer udnyttes bedre.

Præsentation

Organisation og forandring v/ Sille Stener, Director of Corporate Strategy & Branding, Kromann Reumert.

Præsentation
Geelmuyden.Kiese: Organisationsstruktur v/ Maria Steno, adm. direktør i Geelmuyden.Kiese Danmark.
PUBLISHED: 28-09-2015 LAST MODIFIED: 03-04-2019